Spar på vandet – det betaler sig!
Vand er en vigtig naturlig ressource, som vi i
Danmark får fra grundvandet. Grundvand findes ikke i uendelige mængder, og det
er derfor vigtigt at vi passer godt på det. For vores egen skyld og især for
vores efterkommeres skyld.
Vand koster i princippet kun det, det koster at producere og sende
vandet ud i ledningsnettet - i Harløse Vandværk koster det 7 kr. pr.m³. Hertil
skal lægges moms og afgift til staten. Derudover er den enkelte forbrugers
vandafledningsafgift afhængig af vandforbruget. Den samlede pris for 1 m3
vand er således kr. 52,50.
Der er altså gode grunde til at spare på vandet, og det er muligt for
mange forbrugere at reducere vandforbruget kraftigt udelukkende ved at undgå
unødigt vandspild.
![]()
Vandspild
er dyrt
·
En vandhane med et langsomt
dryp kan nemt koste 7 m3 om året
·
En vandhane med et hurtigt
dryp kan nemt koste 30 m3 om året
·
Hvis det er den varme hane der
drypper, koster det også energi at varme vandet op
·
Et toilet der løber så meget
at det kun lige kan ses ved nøje eftersyn kan nemt koste 100 m3
årligt
·
Et toilet der løber så det
lidt giver uro på overfladen kan nemt koste 500 m3 årligt
Der er altså mange penge at spare ved at undgå vandspild. Ofte kan en
tilkaldt VVS’er betales ved de besparelser man opnår
på et enkelt år.
![]()
Spareråd
Hvis det årlige vandforbrug er
mere end 50 m3 pr person i husstanden, kan du sandsynligvis let spare på
vandet.
·
Skift pakninger på vandhanen
hvis den drypper
·
Brug vandsparer (perlatorer) på alle haner
·
Reparer toilettet hvis det
løber
·
Skift eventuelt det gamle
toilet ud med et to-skyls toilet
·
Brug kun A-mærkede
vaskemaskiner og opvaskemaskiner. Har du en gammel maskine, kan udskiftning til
en A-mærket maskine næsten betales via det sparede vandforbrug.
·
Fyld en flaske eller kande med
vand og stil den i køleskabet. Så har du altid koldt vand lige ved hånden, og
du behøver ikke lade hanen løbe til vandet bliver tilstrækkelig koldt. Hvis du
tapper drikkevand direkte fra hanen kan du nemt opnå et vandspild på 90-95 % -
vil du acceptere lignende spild andre steder i din økonomi?
·
Tag brusebad i stedet for
karbad. Luk for vandet, når du sæber dig ind.
·
Aflæs
vandmåleren jævnligt og noter resultatet i et skema. Derefter kan
man nemt beregne det daglige forbrug og sikre at det ikke pludselig stiger. Et
ledningsbrud eller en hane der drypper/løber kan nemt blive opdaget ved
regelmæssig kontrol.
·
Opsaml regnvand til
blomstervanding – det er gratis!
·
Brug vandkande i stedet for
haveslange. I tørkeperioder, hvor der måske skal vandes meget, kan en
siveslange i stedet for en haveslange med fordel anvendes.